Croquis

Formålet med croquis er at skitsere modelstillinger af 1-15 minutters varighed, hvor man ønsker at fange helhedsindtrykket af modellen, dvs. balance, rytme, proportioner og bevægelse. Det er altså ikke nødvendigt at gå i dybden og tegne detaljer, hvilket normalt også er umuligt at nå på den korte tid.

Mine croquistegninger på denne side er et udpluk fra 1993 - 2000, der hovedsageligt er tegnet med kulstifter.

Oliemalerier

Oliemalerierne har jeg generelt malet med kraftige farver, hvilket giver billederne liv og blikfang. De er malet i perioden 1993 - 2000. Som materiale har jeg valgt henholdsvis masonitplader & plakatfarve samt lærreder & oliemaling. Nyere billeder vil komme på siden senere.

Skulpturer

Alle mine skulpturer er lavet i ler. Jeg laver hovedsageligt "big mamas" - inspireret efter mine croquistegninger.